tirsdag den 15. december 2009

rygbæring






















Her er lidt gamle billeder fra den tid hvor jeg rigtig begyndte at rygbære.
Alle 3 er nogen af dem jeg selv har syet.
Den første er min favorit, og den som jeg indimellem stadig bruger idag hvor Emilie snart er 2½. Det er en mei tai. Den kan bruges både på mave og ryg og er helt suveræn at bærer i. Den kan bruges fra barnet er omkring 5 måneder. Den støtter rigtig godt om barnet og jeg har valgt at lave skulderstropperne brede og polstrede så den er meget behagelig for skulderne at bærer med. Den har en hovedstøtte som kan slåes op og støtte om barnets hovede hvis barnet bliver træt og trænger til en lille lur.
Den næste er en Podeagi. Den bruges kun til rygbæring. Den har ingen hoftestrop men er længere i selve panelet. Den kan bruges fra barnet er omkring 8 måneder hvor det har en god styrke i ryggen til at sidde selv, for der sidder barnet med det øverste af ryggen fri. Den har jeg brugt rigtig meget når Vi har lavet mad eller andet hvor Emilie gerne har villet sidde og kigge nysgerrigt med over mine skuldre. Den har jeg ligeledes lavet med de brede polstrede skulderstropper.
Den sidste er en Onbuhimo og den bruges osse til rygbæring. Den har et kortere panel med ringe forneden i stedet for hoftestropper til at binde omkring. Så bindes skulderstropperne ind i ringene og afsluttes foran. Den sidder barnet ligeledes med det øverste af ryggen fri. Det er meget forskelligt om man foretrækker podeagi eller onbuhimo til rygbæring. Jeg foretrækker klart podeagi, som bare er rarere for mig at bærer i. Jeg synes nemt ringene på onbuén kommer til at irritere mig ind i siden, men tror osse det afhænger af kropstype og hvad der føles nemmest at indstille og passer bedst til bærer og barn.











8 kommentarer:

  1. ih hvor er de lækre.
    Men er det ikke for besværligt nu hvor det er mega koldt? Tænker om ikke de små skal have alt for meget tøj på til at de sidder godt?

    SvarSlet
  2. Hej bella!
    Hvis man vil bruge en af slyngerne her udenfor vil jeg klart anbefale en mei tai. På det øverste billede sidder min datter i en mei tai med flyverdragt på. Selvfølgelig er der mindre plads, men det kan sagtens lade sig gøre. En fastvikle er osse en god mulighed. Der findes osse nogle bærejakker, eller et bærestykke til at lyne på jakke så barnet kan sidde inde under mors jakke, eller en bæreponcho som luner om mor og barn. I det kolde vejr her plejer jeg at putte min datter i en flyverdragt og så binder jeg slyngen udenpå min jakke. På den måde er begge varme :)

    SvarSlet
  3. Hold op hvor er du helt fantastisk dygtig!!! Simpelthen så fine er de og ja, de er geniale at bære sit barn med!

    SvarSlet
  4. Tak for de søde ord, og er helt enig i at det er en genial opfindelse :)

    SvarSlet
  5. Hej de er så fede, sælger du?
    Hilsen Heidi

    SvarSlet
  6. Hej Heidi!
    Jeg har solgt nogen stykker da jeg gik hjemme på barsel og havde tiden til at sy dem, men de tager en del tid at sy, så jeg kan desværre ikke rigtig finde tiden til det med arbejdet og en mere travl hverdag. Håber jeg finder tiden til det igen på et tidspunkt :)

    SvarSlet
  7. SÅÅÅÅÅ fine Michella!

    Har savnet dig på bloggen - rart med lidt livstegn igen. :)

    SvarSlet
  8. Hej Michella,

    Rigtig hyggelige blog du har :)
    Jeg synes dine Mei Tais er super kære. Min veninde venter tvillinger og jeg vil gerne sy et par slynge til hende.
    Tror du at man godt kan have et barn foran og den anden på ryggen i stil af den øverste Mei Tai?

    SvarSlet